Rasmus og jeg var de første til at bygge slæde i år, så vi startede op fredag aften efter aftensmad med at finde træ og stumper til det der skulle blive den flotteste lange sorte sag!
Lørdag morgen efter lidt morgentræning var vi igen igang i syndikatet (tømrerværkstedet) og der blev vi ved til kl. 00.30. det var lidt lange dage vi kørte med, men tiden fløj af sted og nu begyndte slæde af tage form. Jeg ville da lyve hvis jeg sagde at det gik fuldstændig smertefrit, lidt flækket træ hist og her blev det da til. Jo, og så fik jeg også lige klippet min tommelfingernegl på båndpudseren, så den skal nok først klippes igen til jul, det var et fint vinkelret snit jeg fik lavet.
Rasmus måler op |
Da vi havde fået savet alt til begyndte vi at male de forskellige dele i den dejligste sorte farve. Malingen var 100 år om at tørre, så i mellemtiden fik vi lavet en masse små detaljer, f.eks. sorte knivskeder, sorte bremsetov og så fik vi øvet os i at splejse tov sammen… det var nok den sværeste opgave i den uge, for os begge!
Slæden skulle jo have et navn, så det gik der meget tid med at finde ud af, men vi kom frem til navnet ”Sort Sol”. Man kan lægge mange ting i navnet som passer til naturen og kulturen heroppe, men det er helt sikkert også en hyldest til bandet!
Onsdag aften gik vi gang med at surre slæden sammen, alt er jo bundet med snor fordi slæden skal kunne give sig tåle at få nogle tæsk.
sort med sort på. Alt er surret fast |
Da vi var færdige med det var vi sådan set klar til den store dåb fredag. Vi havde inviteret de andre til slædedåb kl. 1430. Jeg startede med at byde velkommen og forklare lidt om farven sort og der blev serveret lidt forfriskninger. Derefter sang vi en, af Rasmus, omskrevet version af ”I Østen stiger solen op”. Rasmus rettede folket af og vi gjorde honnør for en sort sol der blev hejst op under loftet hvorefter jeg fortalte kort om valget af vores navn. Så blev sløret løftet for slæden og navnet og herefter skulle de andre gætte vægten. De to der gætter længst over og længst under ,vinder en tur i opvasken. Stakkels Sebastian og Morten :-)
Nu skulle slæden så have sin ilddåb: En tur ned af trappen til Syndikatet, det gik over al forventning, selvom den første ridse altid skærer ind i hjertet!