søndag den 19. september 2010

Slædebyg

Rasmus og jeg var de første til at bygge slæde i år, så vi startede op fredag aften efter aftensmad med at finde træ og stumper til det der skulle blive den flotteste lange sorte sag!

Slæden inden den blev skåret ud ;-)
Hverken Rasmus eller jeg er jo uddannet tømrer, så det var lidt af en opgave vi kom på, men det gik faktisk rigtig fint. Jeg gav mig i kast med bundbrædderne og Rasmus gik i gang med mederne. Kl.0 130 mente vi begge at det var tiden at holde for i dag.
Lørdag morgen efter lidt morgentræning var vi igen igang i syndikatet (tømrerværkstedet) og der blev vi ved til kl. 00.30. det var lidt lange dage vi kørte med, men tiden fløj af sted og nu begyndte slæde af tage form. Jeg ville da lyve hvis jeg sagde at det gik fuldstændig smertefrit, lidt flækket træ hist og her blev det da til. Jo, og så fik jeg også lige klippet min tommelfingernegl på båndpudseren, så den skal nok først klippes igen til jul, det var et fint vinkelret snit jeg fik lavet.

Rasmus måler op
Da vi havde fået savet alt til begyndte vi at male de forskellige dele i den dejligste sorte farve. Malingen var 100 år om at tørre, så i mellemtiden fik vi lavet en masse små detaljer, f.eks. sorte knivskeder, sorte bremsetov og så fik vi øvet os i at splejse tov sammen… det var nok den sværeste opgave i den uge, for os begge!

Slæden skulle jo have et navn, så det gik der meget tid med at finde ud af, men vi kom frem til navnet ”Sort Sol”. Man kan lægge mange ting i navnet som passer til naturen og kulturen heroppe, men det er helt sikkert også en hyldest til bandet!


Onsdag aften gik vi gang med at surre slæden sammen, alt er jo bundet med snor fordi slæden skal kunne give sig tåle at få nogle tæsk.

sort med sort på. Alt er surret fast

Da vi var færdige med det var vi sådan set klar til den store dåb fredag. Vi havde inviteret de andre til slædedåb kl. 1430. Jeg startede med at byde velkommen og forklare lidt om farven sort og der blev serveret lidt forfriskninger. Derefter sang vi en, af Rasmus, omskrevet version af ”I Østen stiger solen op”. Rasmus rettede folket af og vi gjorde honnør for en sort sol der blev hejst op under loftet hvorefter jeg fortalte kort om valget af vores navn. Så blev sløret løftet for slæden og navnet og herefter skulle de andre gætte vægten. De to der gætter længst over og længst under ,vinder en tur i opvasken. Stakkels Sebastian og Morten :-)


Nu skulle slæden så have sin ilddåb: En tur ned af trappen til Syndikatet, det gik over al forventning, selvom den første ridse altid skærer ind i hjertet!


Test af slæden, den holdt selvfølgelig
Nu står ”Sort sol” foran Sirihus, glinser i solen, spejder ud over Young Sund og venter på den første tur ud over isen til November.


Rasmus og jeg og vores "barn"


/Jesper



Den første tid

Puha, det er noget af en opdatering jeg her har kastet mig ud i, ca. 2 mdr. der skal ned på skrift, og der er sket SÅ meget.


Men lad os starte med starten… den 15/7. Store farvel dag i Aalborg, det var lidt hårdere end forventet at sige farvel for 2 år, men det hjalp nu meget på det hele, da vi først sad i bussen på vej ud til flyveren! Vi skulle lige have en mellemlanding på Island og det skal jeg love for vi fik, vi fandt et meget hyggeligt sted og drak en øl, nogen fik 2 øl….

Dagen efter landede vi i Mestersvig hvor vi lige nåede at hilse på vores ældste hold, inden de tog til Island og fik raset ud i en uges tid. Efterfølgende blev vi splittet, lidt underligt når vi nu havde været næsten konstant sammen i 8 måneder. Jeg tog turen til Ella Ø sammen med Mads, Eydfinn og 3 af de ældste fupper, som skulle hjem til DK efter 2 år ved Sirius.


Vi hoppede ombord på den lille Twin Otter (flyvemaskine) og landede efter små 40 minutter på den mindste landingbane jeg nogensinde har set, og så var den lavet af løst grus!!! Piloten måtte da også lige overflyve banen en enkelt gang for at vurdere om han havde lyst til at forsøge en landing.
       
Vi kom vel ned, og det viste sig at vi var landet på paradisøen… Vejret var perfekt, høj sol og skyfri himmel og så den dejligste lille ø. Herfra sejlede vi depoter ud til de små hytter , så der er lidt mad når vi kommer forbi på slæderejserne.
Vi arbejdede fra solopgang til solnedgang og eftersom solen på intet tidspunkt gik ned, blev det ret lange dage, men det hele var så fantastisk, så det lagde man ikke rigtig mærke til. Naturen er helt speciel og især sejlturene inde i fjordene var helt ubeskrivelige.

Paradis eller Ella Ø

Grill på Ella Ø




Efter en uges tid på Ella Ø, blev vi afløst af ”midterholdet” , og vi satte kursen mod Daneborg, ,men kun for at mellemlande, for Eydfinn og jeg skulle videre til Station Nord i en uge sammen med Rasmus, fra vores ældstehold. Her skulle vi flyve depoter ud hele ugen med Twin Otter. Og hvis jeg synes det var skræmmende at lande på den lille bane på Ella Ø, så skulle det vise sig at jeg her fik min sag for. Heldigvis er det nok verdens sejeste piloter der flyver de små fly og vi har landet og lettet fra steder der har set fuldstændig umulige ud. I løbet af den uge på Station Nord har vi slæbt mange tons forsyninger og brændstof ud til alle hytterne i nordområdet. Vi var en tur i vandet ved verdens nordligste landfaste punkt, Kap Morris Jessup, og allerede set og været steder som kun få og nogen steder ingen mennesker, har været.

Depotudlægning med Twin Otter

Verdens nordligste landfaste punkt


 Retur til Daneborg, hvor jeg blev installeret på mit 5 m2 store værelse og fik endelige set mig omkring i det der skal være mit hjem de næste par år og hvilket fedt sted! Der gik ikke mange dage før skibet kom med alle vores private ejendele og forsyninger til det næste års tid, så det var et par travle dage.


Daneborg



Nu begyndte hverdagen så småt og vi kom lige så stille i gang på hver vores fagområder. Mine er Osmosen:, det er os der laver vand til hele stationen. Og Tele: Alt med el og radioer samt Læge. Og lige præcis som læge skulle jeg hurtigt få min ilddåb, da en forsker var blevet overrasket af en isbjørn og var blevet bidt i benene og armene. Han skulle jo naturligvis behandles så med Roland som førstebehandler og mig som assistent, fik vi vasket ham og givet ham plaster på, og så var han god som ny.


Rasmus og Mads med jernkondi


Skibet med forsyninger

Så kom der hundemad
Ellers går dagligdagen på vores fagområder, der er en masse der skal gøres klar til vinteren og lige om lidt skal vi til at bygge vores slæder. Jeg er er kommet på Slædehold 4 (de sorte) sammen med Rasmus og jeg er helt sikker på at vi kommer til at bygge verdens sejeste slæde og får nogle helt ubeskrivelige slæderejser.

Det var meget kort om den først tid, jeg vender selvfølgelig tilbage med opdatering og billeder af ”slædebygningen”



Jesper Vs. Isbjørn




Min hundegård, med Hansen i midten


Hav det godt og hils ;-)

/Jesper