Efterårsrejsen 2011

Så lykkedes det endelig at få tid til at ”blogge” lidt igen. Jeg havde ellers regnet med, at der ville være masser af tid i gnisten, men det skulle vise sig at forholde sig en anelse anderledes…

Både efterårsrejsen og forårsrejsen har denne gang kun været halv længde, da vi jo havde en gnist der skulle passes sammen med slædehold 3.

Her er foreløbig efterårsrejsen. Gnisten, lidt om julen og selvfølgelig forårsrejsen er lige på trapperne og kommer snart.

Efterårsrejsen 2011 (1. November - 23. November)

Generelt har vi på ingen måde manglet sne og dårligt vejr i år, så tiden ude i parken er gået meget med at vade foran slæden og lave spor til hundene.

Startskuddet til efterårsrejsen lød officielt den 1. november 2011, men Michael og jeg tyvstartede en anelse, da vi valgte et lave vore testovernatning den 31. oktober.

Vi laver en testovernatning, for at finde ud af, om vi har fået alt med og få lavet de ting der evt. skulle være gået i stykker.

Vi kørte 10 km. væk fra stationen og overnattede, inden vi dagen efter rigtig kunne komme i gang med efterårsrejsen. Da vi stod op om morgenen den 1 november, blev vi enige med os selvom, at vi nok havde fået pakket alt på slæden og så længe soveposer og telt var i hel stand, kunne det vel ikke gå helt galt, så afsted det gik.



Sally under opsyn på slæden.



Sally var jo vanen tro blevet rød (drægtig), lige inden vi kørte afsted, så stort set alle vores hanhunde havde alt andet end slæderejse på hjernen. Så når det lige går allerbedst, kan de forreste hunde sagtens komme i tanker om, at nu skal de da lige ned og snuse lidt til hende Sally. Jeg havde flere korrigerende samtaler med vores førerhund Johan allerede i løbet af de første 2 timer, så det er virkelig en fornøjelse og man får trænet sit stemmebånd en hel del.

Da vi kom op i Isdal, Kuppepasset og Albrechtssletten, fik vi en lille forsmag på, hvad de næste små 4 uger bød på. Som sagt er der faldet RIGELIGT med sne i år, og lige umiddelbart så det ud som om, at det meste var landet lige der hvor vi havde tænkt os at køre… Det skulle så vise sig, at de fleste andre slædehold havde nøjagtig sammen oplevelse.

I min slædedagbog kan jeg se, at jeg har givet flere af dagene overskriften: ”Blødt Helvede”.

Vejrfast

Da vi vågnede om morgenen på den 4. Dag, lå jeg på siden og kunne se direkte ind i vores tørrenet, som normalt plejer at være installeret oppe under teltdugen. Det var det sådan set stadigvæk, men hele teltet lå nærmest fladt henover os fordi en storm havde valgt at passere der hvor vi lå. Vi besluttede, at det nok var rarest for os at blive liggende og fordrive tiden med at sove, læse og æde…


Indy gider heller ikke ligge vejrfast



Vi kom dog afsted allerede næste morgen, så det var fint nok. Vi brugte 2 timer på første 4 kilometer, da vi lige skulle have trampet os igennem al sneen. Michael trampede så hårdt, at spidsen på hans ene ski knækkede af! Nord for Kap Schumacher trampede vi rundt i sne til livet og når det var bedst gik det os kun til knæene… godt man ikke er en hund med 20 cm. Lange/korte ben!!!!

Vi nåede endelig frem til Fligelys Depot efter en lang dag. Mens vi sad og spise aftensmad bankede det pludselig på døren ind til hytten. Det var såmænd bare et par trætte fupper fra Slædehold 7, der gerne ville hygge lidt sammen med os efter de også havde haft en lang dag.

De havde ligesom os, også kørt i en masse ærgeligt føre. Under de 30-40 cm blød sne, lå der et 15 cm- tykt lag af slushice. Det gør, at både slæde og ski næmets bliver limet fast i sneen, så vi var 4 trætte fupper og 26 trætte hunde der tog en velfortjent hviledag på depotet.



Hygge på Fligelys Depot. Vi nåede igennem alle Se&Hør.

Slædehold 47 i Fligelys Fjord

Vi hang lidt ud med Morten og Mads de næste par dage og det endte også med at vi måtte trække en vejrfast på Nanok efter et par dage i samme kedelige føre. Det blæste op og begyndte at sne og når man så ligger i en varm hytte med kulovn, Mads’ hjemmelavde pizza ”kød med kød på, på en bund af kød” og hjemmebagteboller og Michaels pandekager, så kan det være ret svært at trække sig selv på til, at skulle ud i det vejr.


Ægte slædepizza når det er bedst

 

Vores private pizzamand, Mads





Michael ligner en der er ret tilfreds med menuen

Vi var på dette tidspunkt allerede 4-5 dage efter planen og vi skulle jo hjem og afløse Trine(Troels) og Andreas ved radioen, så vi måtte lave en ruteændring. Op til Mønstedhus og samme vej tilbage. På vej derop, havde vi det bedste føre og kunne slippe afsted med 40 km på 6 timer… lækkerhed!!!



Teltet badet i nordlys

  

På vej sydover kørte vi igennem Bastianpasset, behøver jeg nævne, at det stadig var super blødt?? Nå, men det var i hvertfald en superflot tur. Desværre var de lyse timer på dette tidspunkt blevet færre og færre, så vi kørte mange af dagene i tusmørke. Vi har til gengæld haft noget helt fantastisk nordlys på hele turen, det har virkelig været flot.

 



Jesper og hunde ved vandskellet i Bastianpasset

Slædehold 1 med Sebastian og Robert kæmpede sig stadigvæk igennem Lindemannsdalen og noget kunne tyde på, at der ventede os noget af en afslutning på vore efterårsrejse. De havde været 4 dage om at komme over, hvor Vi sidste år kørte den på 3-4 timer!!!

 

Lidt svært at se, men sneen når os til livet.



Ganske rigtig, var det ikke bare Slædehold 1 der var langsomme (Selvom de absolut ikke er bange for at pakke tungt op med alskens gode sager til de sarte fuppeganer i det slædehold :-)) Hvis vi ikke havde prøvet det der bløde føre før, så fik vi lov nu!!! Vi kunne klare den på 3 dage, men det havde også blæst lidt, så noget af sneen var enten blæst væk eller blevet hård. Men den sidste dag inden vi kom helt op i vandskellet kørte vi kun 6 km på 6,5 timer… Vi måtte køre et enkelt vendelæs (man piller halvdelen af læsset af slæden, kører op med den anden halvdel, læsser den af og henter det man har efterladt. En meget tam måde at køre slæde på).



Der blev arbejdet igennem




Men vi kom da over og kunne lige så stille glide ind på Daneborg og overtage gnisten, gøre klar til juledroppet og til jul og nytår... mere om det senere...

Pauser i dejligheden