Jesper ved Slædepatruljen Sirius: Den første tid

Puha, det er noget af en opdatering jeg her har kastet mig ud i, ca. 2 mdr. der skal ned på skrift, og der er sket SÅ meget.

Men lad os starte med starten… den 15/7. Store farvel dag i Aalborg, det var lidt hårdere end forventet at sige farvel for 2 år, men det hjalp nu meget på det hele, da vi først sad i bussen på vej ud til flyveren! Vi skulle lige have en mellemlanding på Island og det skal jeg love for vi fik, vi fandt et meget hyggeligt sted og drak en øl, nogen fik 2 øl….

Dagen efter landede vi i Mestersvig hvor vi lige nåede at hilse på vores ældste hold, inden de tog til Island og fik raset ud i en uges tid. Efterfølgende blev vi splittet, lidt underligt når vi nu havde været næsten konstant sammen i 8 måneder. Jeg tog turen til Ella Ø sammen med Mads, Eydfinn og 3 af de ældste fupper, som skulle hjem til DK efter 2 år ved Sirius.

Vi hoppede ombord på den lille Twin Otter (flyvemaskine) og landede efter små 40 minutter på den mindste landingbane jeg nogensinde har set, og så var den lavet af løst grus!!! Piloten måtte da også lige overflyve banen en enkelt gang for at vurdere om han havde lyst til at forsøge en landing.

Vi kom vel ned, og det viste sig at vi var landet på paradisøen… Vejret var perfekt, høj sol og skyfri himmel og så den dejligste lille ø. Herfra sejlede vi depoter ud til de små hytter , så der er lidt mad når vi kommer forbi på slæderejserne.

Vi arbejdede fra solopgang til solnedgang og eftersom solen på intet tidspunkt gik ned, blev det ret lange dage, men det hele var så fantastisk, så det lagde man ikke rigtig mærke til. Naturen er helt speciel og især sejlturene inde i fjordene var helt ubeskrivelige.

Paradis eller Ella Ø

Grill på Ella Ø

Efter en uges tid på Ella Ø, blev vi afløst af ”midterholdet” , og vi satte kursen mod Daneborg, ,men kun for at mellemlande, for Eydfinn og jeg skulle videre til Station Nord i en uge sammen med Rasmus, fra vores ældstehold. Her skulle vi flyve depoter ud hele ugen med Twin Otter. Og hvis jeg synes det var skræmmende at lande på den lille bane på Ella Ø, så skulle det vise sig at jeg her fik min sag for. Heldigvis er det nok verdens sejeste piloter der flyver de små fly og vi har landet og lettet fra steder der har set fuldstændig umulige ud. I løbet af den uge på Station Nord har vi slæbt mange tons forsyninger og brændstof ud til alle hytterne i nordområdet. Vi var en tur i vandet ved verdens nordligste landfaste punkt, Kap Morris Jessup, og allerede set og været steder som kun få og nogen steder ingen mennesker, har været.

Depotudlægning med Twin Otter

Verdens nordligste landfaste punkt

Retur til Daneborg, hvor jeg blev installeret på mit 5 m2 store værelse og fik endelige set mig omkring i det der skal være mit hjem de næste par år og hvilket fedt sted! Der gik ikke mange dage før skibet kom med alle vores private ejendele og forsyninger til det næste års tid, så det var et par travle dage.

Daneborg

Nu begyndte hverdagen så småt og vi kom lige så stille i gang på hver vores fagområder. Mine er Osmosen:, det er os der laver vand til hele stationen. Og Tele: Alt med el og radioer samt Læge. Og lige præcis som læge skulle jeg hurtigt få min ilddåb, da en forsker var blevet overrasket af en isbjørn og var blevet bidt i benene og armene. Han skulle jo naturligvis behandles så med Roland som førstebehandler og mig som assistent, fik vi vasket ham og givet ham plaster på, og så var han god som ny.

Rasmus og Mads med jernkondi

Skibet med forsyninger

Så kom der hundemad

Ellers går dagligdagen på vores fagområder, der er en masse der skal gøres klar til vinteren og lige om lidt skal vi til at bygge vores slæder. Jeg er er kommet på Slædehold 4 (de sorte) sammen med Rasmus og jeg er helt sikker på at vi kommer til at bygge verdens sejeste slæde og får nogle helt ubeskrivelige slæderejser.

Det var meget kort om den først tid, jeg vender selvfølgelig tilbage med opdatering og billeder af ”slædebygningen”